Samtidig med at klubben begyndte at vokse kom de sportslige resultater også både i officielle turneringer og i motionstennis.
Klubben har gennem 3 år haft et forbilledligt samarbejde med Fredensborg Tennisklub, der udviklede sig til også at bestå af Humlebæk Tennisklub, bla. om den fælles tennishal der blev indviet i 2016.
Med virkning fra 15. april 2015 har Øresund Tennis og Nivå-Kokkedal Tennisklub indgået en samarbejdsaftale, som indebærer at Øresund Tennis træningstilbud omfatter medlemmer i NTK, hvis juniorer ligeledes kan spille på Øresund Tennis hold i holdturneringen under SLTU.
Formålet er at skabe de bedste betingelser for medlemmerne, så vi kan tilbyde den bedste træning og de bedste rammer i øvrigt for et godt socialt liv i klubberne med mange spændende arrangementer.
Børnene (og seniorerne) er som hidtil medlem i den lokale klub, hvor man også træner. I praksis betyder træningsfællesskabet derfor først og fremmest, at der er bedre ressourcer til at skabe kvalitet i træningen – og mulighed for flere og spændende arrangementer.
Og man er altid velkommen i den ”anden” klub i Øresund Tennis, hvis man vil booke bane der eller spille med på træningen (kan f.eks. være relevant for elitespillere). Samarbejdet giver også mulighed for at endnu flere børn får mulighed for at spille holdkampe, da vi må stille fælles hold.
Nivå Kokkedal Tennisklub er i dag en velkørende klub med både sportslige ambitioner og vægt på hyggeligt socialt samvær.
En klub, hvor alle aldersklasser inden for elite og motionstennis nyder at komme.